på hvilket sprog skal jeg tilbyde produktpasset for mit møbel

Sproget i det medlemsland, hvor møblet sælges

Det digitale produktpaspoort bliver gjort tilgængeligt på det (eller de) sprog(mål), som det medlemsland, hvor produktet bringes på markedet, foreskriver. For det danske marked betyder det i praksis dansk, og for det belgiske marked kommer der derudover nederlandsk, fransk og tysk til, afhængigt af det regionale sprogarrangement. Hvis en møbelfabrikant eller importør sælger i flere EU-lande, bliver pasportet gjort tilgængeligt i flere sprogversioner — én for hvert marked, hvor produktet tilbydes. Dette fastlægges som et generelt udgangspunkt i ESPR, artikel 10, som regulerer kravene til det digitale produktpaspoort.

Hvilke møbler gælder det for, og hvad skal stadig fastsættes

Denne sprogregel gælder i princippet for ethvert produkt, som det digitale produktpaspoort bliver obligatorisk for, altså også for møbler, når der først er en delegeret retsakt på plads herfor. Den præcise, produktspecifik udarbejdelse — hvilke datafelter der er obligatoriske, og om der for disse skal gælde en specifik sprogarrangement, som afviger fra det generelle udgangspunkt — fremgår først af denne delegerede retsakt for møbler selv. ESPR, artikel 5 til og med 7, opstiller rammerne for, hvordan en sådan retsakt skal udarbejdes, men den møbeltypespecifik tekst foreligger endnu ikke. Det, der således stadig ikke er fastsat: om der for møbler kommer en undtagelse eller et supplement til den generelle sprogarrangement, og hvilke data, der præcis skal oversættes, i forhold til hvilke der som kode, tal eller piktogram forbliver sproguafhængige. Det, der derimod allerede er sandsynligt på grundlag af den generelle systematik: en del af indholdet i et produktpaspoort — brand, artikelnummer, teknisk kodning — er per definition ikke sprogtilknyttet, mens beskrivende information (materialsammensætning, vedligeholdelsesinstruktioner, behandlingsinstruktioner) i høj grad skal være på markedets sprog.

Ingen fast dato endnu, men en fastslået ramme

Der er endnu ingen endelig dato for, hvornår det digitale produktpaspoort for møbler bliver obligatorisk; ESPR-arbejdsplanen 2025-2030 nævner en delegeret retsakt for møbler som forventet omkring 2028, men dette er en tidsplan og ingen fastsat forpligtelse. Så snart den delegerede retsakt for møbler er blevet offentliggjort, skal den faktiske dato være angivet her. Indtil da er der dog allerede fastsat en generel ramme for ESPR, herunder udgangspunktet om, at et produktpaspoort stilles til rådighed på markedets salgssprog. Fabrikanter og importører, der allerede nu begynder at ordne deres produktinformation, gør det således inden for en ramme, hvis hovedpunkter er kendt, selvom den møbelspecifik slutdato stadig ikke er fastsat.

Sådan håndteres det i praksis

Den, der forbereder sig på dette, starter med at fastlægge de lande, hvor møblet sælges — for det bestemmer, hvilke sprogversioner, der er nødvendige, ikke sproget på hovedkontoret eller fabrikken. Dernæst er det hensigtsmæssigt at skelne mellem data, der skal oversættes (materialbeskrivelser, vedligeholdelsesvejledninger, garantibetingelser), og data, der forbliver sproguafhængige (artikelnumre, mål i tal, GS1-identifikationskoder). For sidstnævnte er det nyttigt at vide, hvordan hvert produkt får en unik, sproguafhængig kode — se hvordan hvert produkt får en unik identifikationskode — fordi denne kode udgør pasportets faste kerneindhold, uanset hvilken sprogversion køber åbner. Derefter er det praktisk at bestemme, hvordan de forskellige sprogversioner teknisk stilles til rådighed: som separat dokument pr. sprog, eller som ét paspoort med sprogarrangement ved scanning af QR-koden. Den, der allerede styrer produktdata i et ERP- eller lagersystem, kan allerede nu undersøge, hvordan flersprogede felter registreres i det — dette er forbundet med spørgsmålet om, hvorvidt produktpasportet kan knyttes til eget ERP- eller lagersystem. For salg via en platform eller webshop er det desuden relevant, at tilbyderen af en online-markedsplads har en egen rolle i at gøre produktinformation synlig for forbrugeren, som er reguleret i ESPR, artikel 35 — hvilket betyder, at sprogvalget ikke kun er et anliggende for producenten, men også for den part, der tilbyder produktet online. Distributører og forhandlere har desuden en egen forpligtelse til at kontrollere, at passet er til stede og tilgængeligt, før et produkt bliver solgt, som beskrevet i ESPR, artiklerne 30 og 31 — hvilket indirekte også berører spørgsmålet om, hvorvidt den tilbudte sprogversion passer til det marked, hvor der sælges.

Hvor dette er baseret på: artikel 10 og artiklerne 5-7 i ESPR

Sprogregel for det digitale produktpas følger af artikel 10 i ESPR, Forordning (EU) 2024/1781, som fastsætter de generelle krav til passet, herunder de sprog, hvori det skal være tilgængeligt. Den produktspecifik udformning for møbler — herunder eventuelle særlige forhold vedrørende sprog — følger af en delegeret handling, der udarbejdes inden for rammerne af artiklerne 5 til og med 7 i samme forordning. Den delegerede handling for møbler eksisterer endnu ikke; når den først er offentliggjort, er det kilder til møbelspecifikke detaljer.

For den, der allerede sælger møbler i flere EU-lande, kan det være en god ide at inventarisere produktinformationen pr. sprogversion og adskille den fra de sproguafhængige data som identificeringskoder og tekniske kodninger, således at furnipas' platform kan behandle denne information direkte i passet, når de møbelspecifikke regler offentliggøres.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR selv nævner i artikel 10 ingen fast liste over sprog, hvori produktpasset skal tilbydes. Hvad der dog står: informationen i passet skal være tilgængelig og forståelig for de parter, der har ret til det — forbrugere, markedsaktører, tilsynsmyndigheder. De konkrete sprogemasninger udarbejdes pr. produktgruppe i den delegerede handling, som endnu ikke er offentliggjort for møbler. Indtil da er der ingen præcis sprograegel at efterleve, men derimod en række vejledninger fra selve forordningen om den retning, som dette går i.

Information skal være forståelig for dem, der konsulterer passet.

Artiklerne 5 til og med 7 i ESPR fastslår, at informationskrav er beregnet til at gøre brugere — herunder forbrugere — i stand til at træffe informerede valg. For en virksomhed på 10 til 100 ansatte betyder det praktisk, at et pas, der kun er tilgængeligt på producentens oprindeligssprog, sandsynligvis ikke opfylder formålet med forordningen, når produktet kommer på markedet i en anden medlemsstat. Den forventning, som teksten udtrykker, er, at sproget stemmer overens med det marked, hvor produktet sælges — ikke med sproget på hovedkontoret.

Forpligtelser for distributører og forhandlere vedrører også sproget.

Artiklerne 30 og 31 i ESPR beskriver rollen for distributører og forhandlere ved at kontrollere, om et produkt er forsynet med det krævede produktpas. Den, der sælger møbler via en mellemmand i et andet land, kan tage i betragtning, at denne mellemmand vil ønsker at kontrollere, om informationen i passet kan forstås af slutbrugeren i det pågældende land. Det er ikke et separat sproganliggende adskilt fra artikel 10, men det forklarer, hvorfor en importør eller projektindretningsfirma i praksis alligevel vil spørge om det.

Online-markedspladserne kan stille egne krav.

Artikel 35 i ESPR regulerer forpligtelserne for udbydere af onlinemarkedspladserne og søgemaskiner omkring produktoplysninger. Denne artikel vedrører ikke specifikt sprog, men platforme, som tilbyder produkter i flere medlemsstater, fastsætter i praksis ofte egne krav til sproget for produktoplysninger for at kunne opfylde deres egne forpligtelser. En møbelfabrikant, som sælger via en sådan platform, gør klogt i at kontrollere, hvilke sprogkrav platformen selv anvender, uafhængigt af hvad ESPR direkte foreskriver.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer, som allerede forekommer hos virksomheder, der forbereder sig på produktpasset:

En fabrikant sammensætter passet på sproget i det land, hvor produktionen finder sted, og går ud fra, at det er tilstrækkeligt, fordi der endnu ikke foreligger en delegeret retsakt med en eksplicit sproglig liste. Så snart produktet sælges i flere medlemsstater, opstår der diskussion med importøren om, hvem der skal foretage oversættelsen.
En projektindretningsspecialist modtager møbler fra forskellige leverandører og opdager, at hvert pas er udarbejdet på et forskelligt sprog uden indbyrdes koordinering. For slutbrugeren — for eksempel en facilitetsvirksomhed, som konsulterer passet ved vedligeholdelse — resulterer det i et pas, der ikke harmonerer med brugerens eget arbejdssprog.
En importør går ud fra, at fabrikanten er ansvarlig for det korrekte sprog, mens fabrikanten går ud fra, at importøren regulerer det, fordi vedkommende kender det lokale marked. Uden en aftale bliver det liggende, indtil en tilsynsmyndig eller forhandler stiller spørgsmål til det.
En virksomhed oversætter kun den synlige produktside, men ikke de underliggende tekniske data, som via den unikke identifikationskode er knyttet til passet. Ved en delvis oversættelse opstår der risiko for, at vigtig information — såsom reparationsinstruktioner — forbliver tilgængelig kun på oprindeligssproget.
En fabrikant forveksler passportets sprog med sproget på det websted, som produktets QR-kode viderehenviser til. Dette er to separate spørgsmål: QR-koden selv er sproguafhængig, men den side, som den åbner, skal være i overensstemmelse med brugeren, som scanner den.

Det, du kan fastsætte

En oversigt over de lande, hvor møblet sælges, som grundlag for at fastslå, i hvilke sprog passet på et hvilket som helst tidspunkt skal være tilgængeligt.
En aftale med importører eller distributører om, hvem der udfører hvilken oversættelse, og hvem der bærer det endelige ansvar for rigtigheden heraf.
Et versionsstyringssystem for oversatte pas, således at ved ændring af data efter offentliggørelse det er klart, hvilke sprogversioner, der skal opdateres igen.
En fast procedure for at knytte kildesprogsdata fra eget system til oversatte felter, som er særlig relevant, når passet er knyttet til ERP- eller lagersystemet.
En note om sprogvalg pr. produktgruppe, således at ved offentliggørelse af den delegerede retsakt kan det hurtigt kontrolleres, om de foretagne valg stadig er i overensstemmelse med det, der derefter fastlægges — herunder eventuelle krav, som kan findes via det europæiske register over produktpas.

Så snart den delegerede retsakt for møbler er offentliggjort og indeholder et konkret sprogkrav, opdateres denne artikel heraf.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-09-05. Stemmer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.