Gælder det digitale produktpas for mine møbler?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeforordning. Det betyder, at forordningen selv beskriver spillereglerne, men at de præcise forpligtelser for en produktgruppe — såsom møbler — først gælder, når der er vedtaget en delegeret handling for det pågældende område. Artikel 1 i ESPR'en præciserer, at forordningen kan gælde for næsten alle fysiske varer, der bringes på markedet, med undtagelse af nogle særligt nævnte undtagelser. Møbler er ikke omfattet af disse undtagelser, og er i den Europæiske Kommissions forberedende dokumenter også nævnt som en af de produktgrupper, der skal reguleres. Mere om forordningens anvendelsesområde findes på siden hvilke produkter fra møbelindustrien er omfattet af ESPR'en.

At vide, om dine produkter fremover er omfattet af ordningen

For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det især: følg udviklingen, dokumenter ikke allerede nu fuldt ud. Så længe den delegerede handling for møbler ikke er offentliggjort, er det ikke fastslået, hvilke præcise produktkategorier, materialer eller anvendelser der er omfattet eller udelukket fra ordningen. En virksomhed, der fremstiller kontormøbler, siddemøbler eller specialfremstillede skabe, bør med fordel regelmæssigt kontrollere, om den egne produktkategori er nævnt i handlingen. Siden hvad er en delegeret handling, og hvorfor er det det dokument — og ikke ESPR'en selv — der til sidst afgør, hvad jeg skal gøre forklarer, hvorfor det dokument og ikke ESPR'en selv, til sidst træffer afgørelsen.

Fastslå, om din møbeltype eller opgave tæller med

Nogle situationer er mindre åbenlyse end andre. Specialfremstillede møbler, projektudbygning og indbyggede møbler er eksempler, hvor det ikke automatisk er klart, om og hvordan ordningen finder anvendelse. Artikel 9 i ESPR'en beskriver, hvad et digitalt produktpaspoort indholdsfuldt skal indeholde, når det bliver obligatorisk for en produktgruppe, men siger intet om, hvorvidt et enkelt fremstillet møbelstykke til et specifikt projekt falder under samme betegnelse som et serieprodukt. For dem, der arbejder efter bestilling, er siden gælder produktpasset også for specialfremstillede møbler en logisk fortsættelse. For møbler, der bliver en fast del af en bygning — såsom indbygningsskabe eller faste køkkener — rejser sig desuden spørgsmålet om, hvorvidt byggeproduktsforordningen eller ESPR'en er den gældende ramme; denne distinktion er beskrevet på siden er indbyggede møbler omfattet af byggeproduktsforordningen eller ESPR'en.

At tage virksomhedsstørrelse i betragtning

ESPR'en giver i artikel 1's tekst ikke nogen generel undtagelse for små virksomheder. Det er dog tænkeligt, at en delegeret handling for en specifik produktgruppe kan indeholde overgangsperioder eller lettere forpligtelser for mindre markedsaktører — det er på nuværende tidspunkt endnu ikke fastslået for møbler. Virksomheder, der betragter sig selv som små, bør derfor ikke på forhånd gå ud fra, at ordningen ikke vil omfatte dem. Siden gælder produktpasset også for små virksomheder går nærmere ind herpå.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der ofte opstår: en virksomhed går ud fra, at pasporttet kun gælder for "store producenter", og holder op med at undersøge nærmere, når ordet "forordning" dukker op. Uden klarhed om den egne produktkategori i den delegerede handling kan denne antagelse ikke underbygges.

En anden situation: en importør af møbler går ud fra, at forpligtelsen kun påhviler producenten i oprindelseslandet, og ikke den person, der bringer produktet på EU-markedet. Artikel 1 i ESPR'en handler netop om produkter, der bringes på EU-markedet, uanset hvor de er produceret.

En tredje situation: en projektudbygger tænker, at specialfremstilling per definition falder uden for ordningen, fordi det drejer sig om et unikt stykke og ikke et serieprodukt. Om det forholder sig sådan, afhænger af, hvordan den delegerede handling senere afgrænser specialfremstilling — en forudsætning på forhånd ville være for forhastet.

En fjerde situation: en producent af indbyggingsmeubiler går ud fra byggebekendtgørelsen eller byggeproduktforordningen uden at kontrollere, om den pågældende komponent — for eksempel et selvstændigt skabelement, der først fastgøres under montering — alligevel ikke falder ind under møbler inden for ESPR.

En femte situation: en virksomhed venter passivt på, at »Bruxelles siger noget«, uden at registrere, hvilke produktlinjer den fører, og hvilke materialer der behandles i disse. Når den delegerede retsakt er til stede, skal disse oplysninger så stadig komme — ofte under tidspres.

Det, du kan fastsætte

• En oversigt over dine egne produktlinjer, med for hver linje de anvendte materialer, oprindelsen og eventuelle varianter — dette er udgangspunktet, så snart det bliver klart, hvilke kategorier den delegerede retsakt nævner.
• En notat om status for projekter og specialudformninger: hvilke opgaver er engangsting, hvilke gentages i små serier.
• En fastlagt arbejdsmåde for at følge nye publikationer om ESPR, for eksempel ved periodisk at rådføre siden hvornår bliver produktpasset obligatorisk for møbler at søge.
• En liste over produkter, der muligvis falder under en anden ordning (såsom bygvarer), med årsagen til, hvorfor, således at denne vurdering senere ikke skal foretages helt forfra.
• Kontaktoplysninger og aftaler med leverandører om materialeoplysninger, således at data om sammensætning ikke skal anmodes først senere.
• Et internt kontaktpunkt eller ansvarlig, der følger med, når den delegerede retsakt for møbler bliver offentliggjort, og hvad hvad ændres der for møbelindustrien på grund af ESPR den meddeler herom.

Disse fastsættelser udgør ikke en del af selve forpligtelsen — forpligtelsen eksisterer jo endnu ikke i udarbejdet form for møbler — men de sikrer, at en virksomhed ikke starter fra nul på det tidspunkt, hvor reguleringen faktisk bliver konkret.