Må jeg ødelægge usolgt møbellager stadig?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR indeholder en separat del om ødelæggelse af usolgte forbrugsvarer: artikler 23 til 26 i forordning (EU) 2024/1781. Denne del står uden for selve produktpasset, men vedrører de samme typer virksomheder: møbelprodukenter, importører og sælgere, som har med returer, udstillingsmodeller, udgåede linjer eller overskydende lager at gøre.

Offentliggørelse af ødelæggelsestal

For visse virksomheder foreskriver forordningen en forpligtelse til at offentliggøre, hvor mange usolgte forbrugsvarer de ødelægger, og til at give oplysninger om årsagen hertil. For en møbelvirksomhed med 10 til 100 medarbeidere betyder det, at der, hvis denne forpligtelse gælder, skal være en måde at holde styr på disse tal: hvor mange stykker, hvilken produktgruppe, og hvorfor disse stykker ikke blev solgt eller videresolgt.

Muligt forbud mod ødelæggelse

Artikler foreskriver også muligheden for, at Europa-Kommissionen via en delegeret retsakt fastlægger forbud mod at ødelægge visse usolgte forbrugsvarer. Hvorvidt og hvornår det konkret gælder for møbler, er endnu ikke fastslået. Forordningens tekst giver Kommissionen bemyndigelse til at regulere dette pr. produktgruppe; for møbler er det endnu ukendt, om og med hvilket indhold det skal ske.

Undtagelser og mindre virksomheder

Forordningen tager hensyn til en virksomheds størrelse: der er bestemmelser, der behandler mindre virksomheder anderledes end store. Hvad det konkret betyder for en virksomhed af en bestemt størrelse, skal fremgå af forordningen selv og de tilhørende grænsværdier, og det er ikke noget, som allerede her kan angives med et tal uden at henvise til selve teksten.

Forhold til produktpasset

Denne del af ESPR står ved siden af forpligtelserne omkring det digitale produktpas, men der er en praktisk forbindelse: virksomheder, der alligevel allerede arbejder med hvordan tackler jeg møbelproduktpasset trin for trin? fastlægger ofte alligevel allerede, hvilke produkter, partier og varianter der er produceret og solgt. Den samme administration kan bruges som grundlag for at holde styr på, hvad der ikke bliver solgt, og hvad der sker med det.

Hvor det går galt i praksis

Udstillingsmodeller betragtes ikke som "usolgte". En udstillingsmodel, der efter et par sæsoner bliver kasseret, opfattes af mange møbelvirksomheder som "almindelig opräumning af udstillingen" og ikke som en kategori, der skal holdes særskilt styr på. Når der først gælder regler om ødelæggelse af usolgte varer, er denne skelnen ikke selvfølgelig. Specifikt for denne kategori er der et særskilt niveau: må jeg stadig ødelægge udstillingsmodeller og returer?

Returer ødelægges uden registrering. Ved projektinventar og nethandel forekommer der returer, som ikke længere kan sælges som nye — et beskadiget skab, et stof, som ikke længere passer til resten af kollektionen. Disse stykker bliver ofte stille kasseret uden at nogen registrerer antal eller årsag, mens netop disse oplysninger kan blive relevante, hvis der bliver en meldepligt.

Ødelæggelse bliver outsourcet uden at der gives feedback. En ekstern virksomhed tømmer et lager eller en udstilling, og møbelvirksomheden selv får ingen oversigt over, hvad der præcist er kasseret. Hvis der snart skal være en pligt til at offentliggøre tal, mangler grundlaget for at gøre det.

Lager, der bliver tilbage efter en kollektionsveksling, bliver knust og bortskaffet. Ved en kollektion med mange varianter — forskellige farver og stoffer af samme model — kan en del af lageret ved slutningen af en cyklus vise sig at være usalgbar. Den, som arbejder med en møbelkollektion med mange farve- og stofvarianter, har ofte allerede et system til at skelne varianter; det system bruges i praksis sjældent til også at følge affaldet pr. variant.

Der gås ud fra, at dette emne endnu er for langt væk til at gøre noget ved nu. Fordi den delegerede handling for møbler endnu ikke er offentliggjort, bliver denne del nogle gange helt sat til side. Det er et andet hensyn end spørgsmålet om, hvad der praktisk talt allerede kan etableres, som beskrevet ved hvad kan du gøre nu, mens reglerne endnu ikke er endelige?

Det, du kan fastsætte

• En intern oversigt over usolgt lager, med dato, produktgruppe, antal og årsag til ikke-salg (returnering, showroommodel, kollektionsudskiftning, beskadigelse).
• En registrering af, hvad der sker med det lager: videresalg med prisreduktion, donation, genanvendelse eller tilintetgørelse — med mængder for hver kategori.
• Aftaler med parter, der fjerner eller tilintetgør lager, således at der er tilgængeligt et returnetkontrolleret antal og en årsag i stedet for kun en affaldsbon.
• En fast arbejdsgang for showroommodeller og returneringer, herunder det tidspunkt, hvor det fastslås, om noget stadig er salgbart eller ej.
• En forbindelse mellem denne registrering og produktoplysningerne som allerede opbevares til det digitale produktpasport, således at der ikke opstår to separate systemer ved siden af hinanden. Virksomheder, der stiller spørgsmål kan jeg bruge min eksisterende produktdatabase til produktpasset, kan ofte placere denne registrering i det samme system.

Så længe den delegerede handling for møbler ikke er offentliggjort, er der ingen fast dato og intet fast indhold at sende. Hvad der imidlertid godt kan gøres, er at sikre, at den egen bogholderi skelner mellem solgt og usolgt lager, og mellem grunden til, at noget forbliver usolgt. Det er ikke en forpligtelse, der følger af disse artikler selv, men et grundlag, der er brugbart, så snart der er en konkret forpligtelse.