Ja, skræddersyet møbler og projektindretning falder grundlæggende under de samme regler som møbler, der fremstilles i serie. Forordningen ser på produkttypen og på hvem der bringer det på markedet, ikke på spørgsmålet om der fremstilles ét stykke eller tusind stykker. En skræddersyet disk, en virksomhedskantine fuld af faste siddebænke eller en række skabe til ét specifikt kontorbygnin kan således lige så godt falde under definitionen af møbler som en stol, der ligger i butikken.
Det vigtige er, hvem i kæden der optræder som den ansvarlige part for pasportet. Det er ikke automatisk installatørbedriften, der anbringer møblerne, og heller ikke automatisk bestilleren, der får dem fremstillet. Det afhænger af hvem der faktisk fremstiller møblet eller bringer det på markedet under eget navn. For den præcise afgrænsning ved engangs- og stærkt personaliserede ordrer er udarbejdelsen i den vedtægtshandling, der skal offentliggøres, afgørende; denne tekst foreligger endnu ikke.
Hvad der tælles som 'indsættelse på markedet'
Forordningen taler ikke om butikker eller serier, men om det tidspunkt, hvor et møbel først gøres tilgængeligt på EU-markedet. Dette tidspunkt opstår lige så vel ved et unikt stykke til én kunde som ved en produktionslinje. Et bord, der særligt designes og bygges til et nyt kontorbygnin, er på leveringstidspunktet lige så lidt 'indsat på markedet' som et bord, der bestilles fra en katalog. Mængden eller graden af personalisering ændrer ikke noget ved dette.
Hvad der varierer, er den administrative belastning. Ved en produktionslinje bruges ét pasport ofte til en hel serie identiske produkter. Ved skræddersyet arbejde ligger det nær, at hvert unikt stykke har brug for egne data, fordi materialer, dimensioner eller finish kan variere pr. ordre. Det gør processen ikke principielt anderledes, men sværere at etablere.
Leverandørens rolle ved skræddersyet arbejde
I forordningen kaldes den part, der er ansvarlig for at udarbejde og stille pasportet til rådighed, leverandøren. Ved standardmøbler er det normalt klart: den fabrikant eller importør, der først indsætter produktet på EU-markedet. Ved projektindretning kan denne rolle være mindre oplagt, især når flere parter samarbejder: en designer, en møbelsnedhede, en installatør og nogle gange en mellemled, der koordinerer det hele.
Spørgsmålet om hvem i sådan et samarbejde optræder som leverandør, er ikke noget, vi kan give svar på for en individuel situation. Det, der kan siges: rollen følger af de faktiske handlinger, ikke af navnet på fakturaen. En installatør, der udelukkende samler det, som en anden har fremstillet, står anderledes i kæden end en installatør, der selv designer møbler og lader dem producere under eget navn. Hvis virksomheder ønsker at vurdere denne forskel for deres egen virksomhed, finder de begreberne og tilhørende forklaringer igen i vidensbanken med forklaringer til hvert emne.
Hvad dette betyder for installatørbedrifter og projektindretningsvirksomheder
For virksomheder, der primært anbringer møbler eller afmonterer dem, er det første spørgsmål ikke 'skal jeg lave et pasport', men 'hvilken rolle udfylder jeg i denne specifikke ordre'. Det kan variere pr. projekt: ved det ene arbejde leverer og monterer du det, som en leverandør har fremstillet, ved det andet designer og bygger du selv møblet. Hvis nogen ønsker at kontrollere det pr. projekt uden straks at åbne en omfattende dossier, kan de med besvare nogle få spørgsmål og straks få en indikation af hvor egen situation cirka befinder sig.
For kontorledere og HR-ansvarlige, der primært køber til eget brug, ser det lidt anderledes ud: de er typisk ikke leverandører, men den part, der snart skal kunne arbejde med en leverandørs produktpas, for eksempel ved vedligeholdelse, renovering eller bortskaffelse af møblerne. Det er en anden position i værdikæden med andre fokuspunkter.
Hvad der endnu ikke er fastlagt
Kernen i reglerne – at møbler får et produktpas, og at en leverandør er ansvarlig herfor – er fastsat i forordningen. Den præcise gennemførelse af grænsesager, såsom engangs-skræddersyet arbejde, små serier eller samarbejde mellem flere parter, skal fremgå af den delegerede handling, som Europa-Kommissionen forbereder. Så længe denne ikke foreligger, er det klogt ikke at gøre for stive antagelser om egen situation.
Mere om, hvordan vi får disse oplysninger, og hvilke kilder vi bruger, kan du læse på siden hvor informationen på denne platform kommer fra. For din egen konkrete position i et projekt er en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed det rette kontaktpunkt; vi kan forklare reglerne, men kan ikke vurdere, hvordan de udspiller sig i en specifik kontrakt eller samarbejdsform.
Er du usikker på, om dit firma, projekt eller samarbejdsform falder under disse regler? Gennemgå det gratis quick-scan, eller gennemse svar på spørgsmål, som andre iværksættere allerede har stillet for at se, om din situation allerede er dækket der.