furnipas.eu

Hvad ændrer sig i år i EU-tilsynet med møbelpasset?

Et overblik over, hvad der i år ændrer sig i den måde, hvorpå EU-medlemsstater fremover vil udøve fælles tilsyn med møbelpasset, og for hvem det er relevant.

Der ændrer sig især noget i forberedelsen på EU-niveau i år, ikke i selve kontrollen. Kommissionen arbejder inden for ESPR-arbejdsplanen 2025-2030 hen imod en delegeret retsakt specifikt for møbler, som forventes publiceret i 2028. Først derefter bliver det klart, hvordan medlemsstater indbyrdes skal samarbejde om tilsynet med møbelpaspotet. For jer ændrer der sig således intet i år med hensyn til en konkret forpligtelse, men vel med hensyn til den aktuelle status, som I kan følge.

Det er relevant for virksomheder, der sælger møbler i flere EU-lande, eller som køber fra en producent uden for Danmark. Hvordan tilsynet mellem medlemsstater bliver afstemt, bestemmer nemlig, om I fremadrettet får at gøre med ét sæt spørgsmål eller med forskelle fra land til land. Det skel er noget anderledes end spørgsmålet om, hvem der selv i Danmark skal foretage kontrol; det læser I tilbage i en anden artikel i denne vidensbank.

Hvordan tilsyn på EU-niveau fungerer

Forordningen om økodesign (ESPR) er en europæisk forordning, men tilsynet med overholdelsen ligger hos medlemsstaterne selv. Hvert land udpeger sin egen markedstilsynsmyndighed. For at forhindre, at disse myndigheder arbejder helt uafhængigt af hinanden, findes der allerede inden for EU en struktur for informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, baseret på den eksisterende markedstilsynsforordning. For produktgrupper, der skal omfattes af det digitale produktpaspoort, forventes det, at denne udveksling udvides, således at data fra paspotet også kan bruges af en tilsynsmyndighed i et andet land end det, hvor produktet er fremstillet eller solgt.

Denne udvidelse er endnu ikke fastsat specifikt for møbler. Den afhænger af den delegerede retsakt, som Kommissionen skal vedtage for denne produktgruppe, og af de gennemførelsesbestemmelser, som følger derefter. Indtil den retsakt er på plads, kan I bedst betragte denne del som en proces, der kører, ikke som en regel, som I allerede kan forberede jer på.

Hvad der faktisk sker i år

Det, der faktisk sker i år, er, at Kommissionen arbejder på indholdet af den delegerede retsakt: hvilke data, der skal være i paspotet fremadrettet, og i hvilken form. Det påvirker indirekte også tilsynet, fordi tilsynsmyndigheder kun kan kontrollere, hvad der er entydigt fastlagt. Jo mere præcist kravene til paspotet bliver, jo mere konkret bliver også grundlaget for, hvorpå en tilsynsmyndighed senere kan foretage vurdering. For jer betyder dette først og fremmest, at de materielle krav til paspotet kristalliseres sig yderligere ud i år, mens håndhævelsessiden stadig stort set står åben.

Virksomheder, der allerede i dag tænker på deres forsyningskæde, gør klogt i at holde dette skel klart: spørgsmålet om, hvilke data I skal levere fremadrettet, er et andet spørgsmål end hvem der skal kontrollere det, og hvordan. For det første spørgsmål findes der allerede konkret information; for det andet endnu ikke.

For whom this matters

Denne udvikling er især relevant for virksomheder, der handler på tværs af grænserne inden for EU: producenter, der eksporterer, importører, der køber fra en part i en anden medlemsstat, og projektindretningsvirksomheder, der leverer møbler til kunder i flere lande. For en virksomhed, der udelukkende køber og sælger inden for Danmark, spiller afstemmingen mellem medlemsstater en mindre rolle, selvom spørgsmålet om, hvem der selv i Danmark fører tilsyn, naturligvis stadig er relevant.

For at afgøre, om jeres situation falder under den første eller anden kategori, hjælper det først at have klart, hvilken rolle jeres virksomhed udfylder i kæden. i nogle få spørgsmål se, hvilken rolle der passer til jeres virksomhed giver her en første indikation af, uden at I straks behøver en konto.

Hvad der endnu ikke er fastlagt

Det er vigtigt at holde klart, hvad der på nuværende tidspunkt er fastslået, og hvad der ikke er. Fastslået er: der kommer en delegeret retsakt for møbler, og den forventes at blive offentliggjort i 2028. Ikke fastslået er: hvordan tilsynet mellem medlemsstaterne præcis kommer til at se ud, hvilken myndighed i Danmark som får hvilke beføjelser, og om der kommer supplerende aftaler om informationsudveksling specifikt for møbler. Så snart Kommissionen offentliggør noget herom, bearbejder vi det på grundlag af den officielle tekst.

For de underliggende kilder og den måde, vi holder dem opdateret på, kan du læse hvor vores oplysninger kommer fra. På den måde kan du selv kontrollere, hvilken status der er hentet fra hvilken publikation, i stedet for at skulle stole på vores sammenfatning.

Følge dette uden selv at skulle holde øje med det

Den hurtigste måde at se, hvad der er relevant for dit firma, er et kort overblik over din situation. I videnbanken med emner udvalgt efter situation finder du de enkelte byggesten igen: hvad en rolle i værdikæden betyder, hvad produktpasset betyder i praksis, og hvad der allerede er fastslået, og hvad der endnu ikke er fastslået om tilsyn og håndhævelse.

Vil du vide, hvor dit firma står nu i forhold til mebelproduktpasset? Lav den gratis quick-scan eller blade gennem emnerne i videnbanken; for din egen situation forbliver en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed det rette kontaktpunkt.

Denne artikel er almen information og ikke juridisk rådgivning.